Buchwaldsgade 13A, ST. 4., 5000 Odense C

Stor 2-værelses på central adresse mellem bylivet og havnekajen

Skøn stuelejlighed i Odense C

Perfekt placeret mellem bylivet i centrum, det hyggelige handelsstrøg i Skibhuskvarteret og havnemiljøet ligger denne flotte lejlighed, der har en fordelagtig placering i stueplan. Det betyder, at lejligheden også egner sig seniorer, hvor det skal være nemt og bekvemt at komme hjem.

Her vil alle generationer dog hurtigt føle sig hjemme, og lejligheden er særdeles velindrettet med et samlet areal på 78 kvadratmeter, hvilket placerer den i kategorien ”stor 2-værelses”.

Lejligheden er flot vedligeholdt, og de store, regulære rum giver gode indretningsmuligheder. Indretningen såvel som beliggenheden gør den ideel til både unge og ældre købere - og der er potentiale til alt lige fra en lækker studiebolig til en tryg seniorbolig.

Du flytter ind i en solid ejendom fra 2001, hvor der er dørtelefon og velordnede fællesarealer med parkering i baggården.

Ved hoveddøren er der en overdækket repos, hvor der kan indrettes en lille udendørsafdeling med cafésæt og planter. Når man træder over dørtærsklen bydes man velkommen i en rummelig entré med god plads til sko og overtøj i det indbyggede skab. Dernæst et soveværelse, der vender mod den rolige baggård og et badeværelse i flot størrelse, hvor der er vaskesøjle, væghængt toilet og opmuret bruseniche.

Lejlighedens centrum er det åbne køkken/alrum, der fletter sammen med stuen. Her får du et flot og funktionelt opholdsrum, der danner rammen om madlavningen, måltiderne og hyggestunderne i sofaen.

Køkkenet er i klassisk stil og rummer god bord- og skabsplads samt vaskemaskine. I det åbne opholdsrum er der fin plads til både spisebord og sofagruppe - og endda et skrivebord, så hjemmearbejdspladsen også nemt kan etableres.

På den anden side af vejen er der en Rema 1000 under opførelse, og dermed udbygges nærmiljø med endnu flere indkøbsmuligheder.

Havneområdet byder på alverdens oplevelser og aktiviteter året rundt: Loppemarkeder, vandsport, skønne spisesteder og ikke mindst havnebadet, hvor du kan få en dukkert få minutter efter, du har forladt lejligheden. Derudover er du blot 400 meter fra Storms Pakhus, hvor der kan bestilles mad fra alle verdenshjørner.

Alt i alt en veldisponeret og rummelig lejlighed på en fantastisk central adresse i Odense.