Højen 10, 5330 Munkebo

Eksklusiv villa med familievenlig indretning og udsigt over fjorden

Solrig udsigtsaltan, skøn have og opvarmet dobbelt-garage

Velkommen til en pragtfuld kvalitetsvilla der ligger i kort gåafstand fra vandet. Højen er en skøn, lille stikvej i et eftertragtet nybyggerkvarter, og omgivelserne er en perfekt kombination af bynære, børnevenlige og naturskønne.

Den elegante villa, der opført i 2007, matcher jer, der har høje krav til jeres nye hjem. Her får I et storslået boligareal, fantastisk finish, moderne komfort og et pragtfuldt lysindfald kombineret med imponerende loftshøjde. Prikken over i'et er udsigten over fjorden, som kan nydes i fulde drag fra førstesalens store, solrige altan.

De indvendige og udvendige rammer er sirligt vedligeholdt. Uanset om man bevæger sig rundt indendørs eller udenfor, så er der tale om ren ”plug and play ”. Her kan I flytte direkte ind og nyde de indbydende rammer fra dag 1.

Planløsningen giver jer utallige indretningsmuligheder, og der venter jer et hjem, hvor familien virkelig kan vokse. Fordelingen af værelser tilpasses nemt jeres skiftende behov, og både familien med små og store børn får nogle fantastiske muligheder.

Begge etager byder på store, skønne værelser og indbydende opholdsrum. Der er mulighed for at indrette hele fem soveværelser, og huset har derfor et fantastisk potentiale for den store familie.

På førstesalen er der en skøn stue med direkte udgang til udsigtsaltanen, og i stueplan udgøres opholdsafdelingen af det store, eksklusive køkken/alrum med biopejs. I får samtidig to stilrene badeværelser, og planløsningen er generelt fantastisk funktionel og familievenlig.

I haven har I et skønt terrassemiljø med god plads til spiseafdeling, grill og loungemøbler. Haven er nem og overskuelig at holde, hvilket bidrager til den komfort, der generelt kendetegner dette hjem. Som en ekstra bonus for børnefamilien er der allerede nedgravet en flot havetrampolin.

Huset suppleres af en stor, flot garage med gulvvarme og plads til flere biler eller en båd, som vil være oplagt her på den kystnære adresse.

Munkebo er en idyllisk perle, der er perfekt placeret mellem Odense og Kerteminde. Beliggenheden giver jer dermed storbyliv til den ene side og smuk kysttrækning til den anden side. Der er desuden et veludbygget lokalsamfund med bekvem cykelafstand til skole, idrætshal og indkøb.

Hvis I drømmer om en stor, velbeliggende villa, hvor I kan flytte direkte ind i et smagfuldt og moderne indrettet hjem - så book en fremvisning af Højen 10 med det samme.