Hjejlebakken 198, Snestrup, 5210 Odense NV

Lyst og indbydende enderækkehus med stor, solrig have

I et fredfyldt og særdeles børnevenligt kvarter i Tarup - blot fem kilometer fra centrum af Odense - finder I dette dejlige rækkehus.

Her får I en rolig adresse uden gennemkørende trafik, flot vedligeholdelse, en optimalt udnyttet planløsning og ikke mindst en helt forrygende have - alt sammen noget der er med til at skabe et attraktivt hjem.

I får nøglerne til et af de bedst placerede rækkehuse i kvarteret, hvor der kun er naboer til den ene side og derfor mere privatliv i huset såvel som i haven.

Samtidig er husets planløsning perfekt til både par og børnefamilier, og en klassisk indretningsstil gør det nemt at flytte direkte ind og tilføje et personligt pift. Rækkehuset er desuden præget af elegante løsninger såsom sprossede vinduer og lyse parketgulve i alle rum.

Planløsningen byder på entré, tre gode værelser, et nydeligt køkken med grå fronter, skakternet gulv, en hyggelig spiseplads og direkte haveudgang, så maden nemt kan rykkes udenfor på de varme dage.

Huset rummer også et pænt badeværelse med bruseniche og en hyggelig stue med plads til spiseafdeling og sofagruppe, ligesom der er direkte udgang til den solrige baghave mod vest. Haven vender perfekt for solen, og den store grund er ganske unik for et rækkehus. Her får I en stor græsplæne omkranset af flot, opvokset beplantning, velanlagte bede og en stor terrasse med sol frem til solnedgang. Haven er en fantastisk udendørsoase, hvor der er god plads til både leg og afslapning. Den store grund giver jer også muligheder for at udvide boligen hvis dette skulle være et ønske på længere sigt.

Ved den flotte, grønne forhave venter den private carport, hvor bilen nemt og bekvemt parkeres.

I får adresse på et roligt vænge med et minimum af trafik, og børnene kan færdes frit på tværs af de lukkede veje. Her er et trygt og godt naboskab kombineret med respekt for privatlivets fred, og I bor dejligt tæt på grønne områder og Stavis Å.

Skolebørnene kan glæde sig over en kort cykeltur til skole og den lokale idrætshal, ligesom der er gode pasningstilbud til de mindste poder.

Alt i alt et flot og familievenligt rækkehus med åbenlyse fordele både hvad angår huset, haven og beliggenheden.