Stolbergsvej 4, st., 5230 Odense M

Villalejlighed med privat have og egen garage i Odense M

Velkommen til en særdeles velholdt og stemningsfuld villalejlighed i rolige, men samtidig fantastisk centrale omgivelser. Her får I et attraktivt kompromis mellem hus og lejlighed, og boligen appellerer til alt lige fra seniorer til unge par og små børnefamilier.

Matriklen er perfekt opdelt, så I får fuldstændig private rammer. I får jeres egen indgang, privat have, et åbent og solrigt terrasseområde, en overdækket udendørsafdeling og en muret garage med elektrisk port.

Jeres boligareal fordeler sig husets to nederste etager, hvilket giver jer hele stueplan og en yderst anvendelig underetage med et stort rum, der er godkendt til beboelse.

Når I er trådt ind i lejligheden møder I først entréen, der har adgang til et pænt badeværelse med stor, separat bruseniche. Der er også et velindrettet køkken med god bord- og skabsplads, et lyst soveværelse med solbeskinnet hjørneplacering og tilhørende walk in-closet.

Lejligheden rummer desuden to skønne ensuite-stuer med rosetter i loftet og et fantastisk lysindfald fra syd og vest. Her er desuden gedigne plankegulve, som går igen i størstedelen af lejligheden. Fra den sydvendte stue er der direkte udgang til det skønne terrasseområde, hvor der er god plads til havemøbler. Fra den oplagte spisestue er der nedgang til underetagen, hvor der er gode indretningsmuligheder i det store værelse, som tilmed har god loftshøjde og indbyggede skabe. Resten af underetagen er med gode fællesrum som vaskerum, depot og et fint badeværelse.

Fra terrasseområdet kan I gå videre til den private have, hvor der er en skøn græsplæne, tætte hække, tørrestativ til vasketøjet og rig mulighed for at dyrke grøntsager i jeres eget drivhus.

Beliggenheden på Stolbergsvej placerer jer i det eftertragtede Odense M. Her bor I stille, men stadig fantastisk centralt. I flytter ind på en idyllisk villavej omgivet af velholdte villaer og smuk beplantning langs de brede fortove. Her bliver I en del af et veludbygget og familievenligt nærmiljø, samtidig med at I kan cykle til centrum af Odense på bare fem minutter.

Få minutter herfra finder I de rekreative områder ved Munkedammen, som er et fredfyldt åndehul midt i villakvarteret. Beliggenheden er også fordelagtig for børn i alle aldre, som får kort gåafstand til daginstitutioner og Munkebjergskolen.

Alt i alt en skøn villalejlighed, hvor de attraktive udearealer og den private garage skaber rammen om et dejligt hjem midt i Odense.