Villa på lukket vej med udsigt til sø og hestefold
På en skøn adresse i den populære og familievenlige Odense-bydel, Sanderum, finder I denne velindrettede villa. Der er tale om en særdeles effektiv planløsning, hvor de 96 kvadratmeter uden problemer rummer børnefamilien. Det er et oplagt førstegangskøb for parret eller familien, der drømmer om hus og have til en skarp pris.
Hjertet af Odense City er bare tre kilometer herfra, og beliggenheden er derfor oplagt til jer, der ønsker at bevare nærheden til bylivet, selvom I flytter i hus.
En opdatering af boligen vil indfri dens fulde potentiale, og der er derfor rig mulighed for at sætte jeres eget præg. Med en grund på 233 kvadratmeter er der tale om en have, som er perfekt til både unge og ældre købere, der drømmer om let vedligeholdelse af et overkommeligt areal.
Som supplement til den private have får I nogle fantastisk idylliske omgivelserne her på Solskinshøjen. Den stille vej ender blindt, og der er udsigt over store, grønne områder med hestefold og en lille sø.
I bydes velkommen i entréen, hvor der er trappe mod førstesalen. Dernæst et badeværelse med bruseniche, en dejlig stue i åben forbindelse med køkkenet og et praktisk bryggers med bagindgang. Fra køkkenet kan I slå havedøren op mod den sydøstvendte terrasse og den hyggelige baghave.
På førstesalen venter et rummeligt gangareal, der leder videre til de i alt tre soveværelser. To af værelserne kan fint fungere som hyggelige børneværelser og det større soveværelse er oplagt til de voksne i huset.
I kan parkere bilen nemt og bekvemt i den private carport lige ved hoveddøren, og ekstra opbevaring kan gemmes væk i det rummelige udhus.
I bliver en del af et hyggeligt nabolag med huse i samme byggestil, som blev opført i 1982. Her kan børnene trygt færdes frit, og skolebørnene kan nøjes med at cykle en tur på fem minutter til Sanderumskolen.
Alt i alt en særdeles velindrettet villa med en nem, solrig have, der giver jer et prisvenligt hjem i et attraktivt nabolag.