Lys og rummelig villa med idyllisk have på lukket vej
Velkommen til en skøn villa på en attraktiv adresse i Langeskov. I får en central placering i byen, hvor et aktivt og familievenligt lokalsamfund skaber skønne rammer om hverdagen og fritiden.
Huset er flot vedligeholdt, og det samme er den velanlagte have, der er et helt kapitel for sig. Som et fantastisk supplement til den private have grænser huset direkte op til et stort, grønt område, hvor børnene i den grad kan boltre sig.
Husets tagbeløgning er fra 2021, hvilket må siges at være en markant forbedring, der nu kommer den nye ejer til gode. I kan generelt glæde jer over et hus, som både i stil og stand er dejligt nemt at overtage. Der er en lys og enkel indretning med tidløse materialer og et skønt lysindfald.
Hvis vi starter indendørs, så bydes I velkommen i en nydelig entré, der også har praktiske bryggers-funktioner. Dernæst et lyst og indbydende køkken med god plads til familiens fælles madlavning, et stort og lyst gangareal med trappe mod førstesalen og en karnap, hvor der er plads til skrivebord, en spiseafdeling til de hurtige måltider eller en hyggelig læsekrog. Stueplan rummer også et stort soveværelse, et badeværelse og en dejlig stue med gode indretningsmuligheder og plads til langbord. Sidst men ikke mindst er der en flot havestue direkte mod syd, hvorfra der er udgang til haven.
På førstesalen er der en stor, flot stue med skøn udsigt over området og smukt aftenlys fra vinduerne mod vest. Denne etage rummer også et værelse, ligesom der er mulighed for at inddrage noget af stuens areal, hvis I har brug for ekstra plads til sovegemakkerne.
I haven finder I skønne terrasser, et idyllisk havebassin, velanlagte bede og veltrimmede hække, der skærmer grunden af og skaber hyggelige kroge rundt omkring i haven. Solen kan nydes fra morgen til aften, og der er brugbare ekstraarealer i udhuse og i carporten, hvor der er plads til bilerne.
Langeskov rummer alt, hvad I behøver for et velfungerende hverdagsliv med nem logistik. Der er kort vej til skole, idrætshal, og gode indkøbsmuligheder. Som stationsby har Langeskov også supernem adgang til Odense og Nyborg, hvor turen kan klares på bare otte minutter. ~