Irenevej 12, 5000 Odense C

Skibhus-villa med 152 etagemeter i perfekt stand

Velkommen til Irenevej 12 - en fantastisk god adresse i Odense C, hvor I bliver en del af det altid eftertragtede Skibhuskvarter med idylliske villaveje og et stemningsfuldt nærmiljø. Læg dertil den kort vej til Odense City, som I kan cykle til på bare 10 minutter.

Villaen er opført i 1955 og er de seneste år blevet flot renoveret. Det giver jer et hjem med sjæl og charme i vellykket kombination med stilrene materialer. Taget er også nyligt udskiftet, og den dejlige have har en størrelse, som er nem og bekvem af holde. Der er med andre ord meget at glæde sig over her på adressen.

Husets tre etager giver jer samlet 152 etagemeter, og fra kælder til kvist er der lyst og indbydende. Kælderen er i ekstraordinært god stand, og det er tydeligt, at sælger har prioriteret at gøre denne del af huset til meget mere end "bare" en kælder. Her er lyst og luftigt takket være flot loftshøjde, og I får nogle skønne rum og et lækkert badeværelse. Der er pumpebrønd med tilhørende indvendige drænslanger, hvilket understreger hvordan man har optimeret på flere forskellige måder. Kælderen har desuden egen udgang til haven og kan derfor også fungere som en praktisk bagindgang.

I stueplan er det opholdsrummene, der er i centrum. Her venter jer et moderne køkken med hvide moduler og fine detaljer, ligesom der er masser af bord- og skabsplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrummet/stuen, hvor lyset strømmer ind fra tre forskellige verdenshjørner. Fra stuen kan I gå direkte ud på den store terrasse, der ligger helt privat og vender perfekt for eftermiddags- og aftensolen.

På førstesalen er der tre værelser og et badeværelse, hvilket gør huset oplagt til børnefamilien, der ønsker en samlet soveafdeling. Det er sjældent at finde et hus på denne størrelse, hvor man er lykkedes med at skabe en så velindrettet familievilla.

Irenevej er en rolig villavej få hundrede meter fra Skibhusvej. Fra adressen kommer I nemt til skole, daginstitutioner, et bredt udvalg af indkøbsmuligheder og hyggelige spisesteder. Derudover bliver I en del af et område med et veludbygget foreningsliv, og der er fantastiske muligheder for både børn og voksne med udgangspunkt i denne adresse.
~
Book en fremvisning med det samme, hvis I drømmer om en indflytningsklar villa, hvor kvadratmeterne er udnyttet til perfektion.