Strandvejen 47, Seden, 5240 Odense NØ

Familievenlig villa tæt på natur og hverdagens bekvemmeligheder i Seden

Velkommen til Strandvejen 47 i Seden – en skøn beliggenhed, der kombinerer naturens ro med nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder. Denne velholdte villa fra 1962 tilbyder 98 m2 bolig med et funktionelt planløsning.

Blot få minutters cykeltur fra ejendommen finder du Seden Strand, hvor det naturskønne kystområde byder på rigt dyreliv, en hyggelig robådhavn og en betagende udsigt over vandet. Hverdagen bliver lettere med en daginstitution kun 400 meter fra huset, mens skole, idrætshal og boldbaner ligger i kort cykelafstand. Indkøb kan klares på en ti minutters gåtur til nærmeste supermarked.

Boligen fremtræder lys og imødekommende og med en fin rød tråd hele vejen igennem. I 2024 blev badeværelset renoveret med moderne bekvemmeligheder som glasafskærmet bruseniche, lyse klinker og gulvvarme. Dette skaber en stilfuld og komfortabel ramme om den daglige rutine.

Den sydvendte stue er boligens hjerte med et fantastisk lysindfald fra det brede vinduesparti. Her kan du nyde udsigten til terrassen, som du nemt kan træde ud på via terrassedøren. Stuen er rummelig og kan let indrettes med både et stort spisebord og en hyggelig sofagruppe – perfekt til familiehygge og gæstebesøg.

Fra fordelingsgangens er der adgang til et soveværelse, et ekstra værelse, det flotte badeværelse samt et bryggers med plads til vaskefaciliteter. Bagved finder du et disponibelt rum med mange udnyttelsesformål, her er nemlig god lufthøjde,og med den fine stand kan man få mange gode ideer til brugen at dette ekstra rum, lige fra teenageren der vil have lidt plads for sig selv, til diverse hobbyaktiviteter.

Sælger har fået etableret stik til både antenne og internet i alle opholdsrum/værelser og der er på ejendommen ligeledes klargjort til at kunne få indlagt fibernet.

Haven er velanlagt med en grøn plæne, der indbyder til børns leg, samt et praktisk redskabsskur bagerst. Her kan du nyde et udeliv i fredelige omgivelser.

Der er ligeledes stor rummelig carport med god plads til bil, cykler eller måske barnevogn.

Strandvejen 47 er den ideelle bolig til børnefamilien eller parret, der ønsker en kombination af hyggelige rammer, moderne opdateringer og en beliggenhed tæt på naturen og hverdagens behov.

Kontakt os i dag for en fremvisning!